Opstart, roller og mål

Tredje semester på Multimediedesign startede for vores team med et markant større projekt end tidligere: Et eksamensprojekt, hvor vi selv skulle finde en ekstern klient med et reelt problem. Valget faldt på Terrariet i Vissenbjerg – et zoologisk oplevelsescenter, der oplevede langsomt, dog stigende, besøgstal og havde brug for en mere brugervenlig digital løsning, der både kunne øge interessen blandt potentielle gæster og gøre det nemt for personalet at vedligeholde indhold.

Vi gik til opgaven med ambitionen om at skabe en komplet multimediedesign-løsning, som kunne styrke Terrariets digitale tilstedeværelse, forventningsafstemme med gæsterne og mindske forvirring ved besøg. Jeg havde rollen som frontend-udvikler og facilitator. Det betød, at jeg ikke kun havde part i udviklingen af et custom WordPress-tema og avanceret kode, men også for at sikre, at vores proces holdt et højt fagligt niveau. Jeg var tovholder på, at vi fik brugt de rette metoder, planlagde grundigt og havde fokus på at vi leverede det bedste resultat når vi lavede teamøvelser.

Allerede fra starten var det tydeligt, at opgaven ikke kun handlede om at bygge en hjemmeside. Vi brugte de første uger på at forstå Terrariets forretning og besøgende. Vi holdt indledende møder med ledelse og medarbejdere i Terrariet for at forstå deres vision og problemer. Vores proces blev styret efter SCRUM-metoden.

Et centralt fokuspunkt var at afdække, hvordan vi kunne ramme både børnefamilier og folkeskolelærere, som vi igennem desk-research kunne skønne var Terrariets vigtigste segmenter. Allerede i denne fase oplevede vi, hvor vigtig kommunikation og forventningsafstemning var – både internt i teamet og med klienten.

Research, metoder og indsigter

Efter opstarten gik vi i gang med den indledende researchfase, hvor vores mål var at opnå en dyb forståelse af Terrariets udfordringer og brugernes behov. Vi valgte at kombinere både kvalitative og kvantitative metoder for at få så nuanceret et billede som muligt. Jeg havde en aktiv rolle i at planlægge, udføre og analysere data fra flere metoder, så vi kunne triangulere vores viden og skabe et solidt grundlag for vores designbeslutninger.

Vi gennemførte først en række ekspertinterviews med Terrariets ledelse, herunder den zoologiske chef, marketingansvarlige og formidlingsansvarlige. Formålet var at få indsigt i, hvordan de selv oplevede deres udfordringer, samt hvad de så som styrker og svagheder. Vi oplevede hurtigt, at der eksisterede et misforhold mellem, hvad personalet troede om gæsternes oplevelse, og hvad gæsterne faktisk oplevede. Dette observerede vi bland andet i vores deltagerobservationer, hvor vi selv deltog som almindelige besøgende og observerede, hvordan gæsterne interagerede med udstillinger, personalet og de fysiske omgivelser.

Samtidig igangsatte vi en større spørgeskemaundersøgelse, som vi sammen havde ansvar for at strukturere og dele ud på relevante platforme. Vi fik 109 besvarelser – langt størstedelen fra vores kernesegment, børnefamilier og unge voksne på Fyn. Her blev det tydeligt, at næsten halvdelen af de adspurgte aldrig havde besøgt Terrariet, selvom de kendte til det. Mange nævnte, at de var usikre på, hvad man kunne opleve, og flere blev overraskede over stedets størrelse (mindre end de troede), hvis de endelig kom af sted. Disse svar pegede direkte på et stort kommunikationsproblem og en utydelig forventningsafstemning fra Terrariets side.

Derudover lavede vi netnografi – en analyse af Terrariets digitale omdømme, særligt på sociale medier og anmeldelsessider som Facebook og TripAdvisor. Her kunne vi se, at de opslag, der vakte mest engagement, ofte havde en humoristisk eller overraskende vinkel. Kritikken gik derimod ofte på oplevelsen af, at Terrariet føltes mindre end forventet. Den viden blev essentiel for vores videre arbejde med tone of voice og informationsarkitektur.

Ved at samle alle disse indsigter igennem affinity diagramming og derved fik vi ikke bare bekræftet Terrariets egne formodninger, men også gravet dybere i, hvorfor der var problemer med at tiltrække og fastholde gæster. Den brede metodeanvendelse gav os også et konkret afsæt for at udforme både strategi, design og indhold med brugeren i centrum.
SE FULD FIGJAM HER

Konceptudvikling og designproces

Med afsæt i vores indsigter begyndte vi at omsætte data til konkrete koncepter og løsninger for Terrariet. Jeg tog en aktiv rolle i både facilitering af idéudviklingen og det praktiske arbejde med prototyper og design. Teamet brugte FigJam til at brainstorme og kortlægge user stories, hvor vi sammenholdt pains og gains fra både gæster og Terrariets perspektiv.

Vi identificerede hurtigt, at den største barriere for et vellykket besøg var utydelig kommunikation og manglende forventningsafstemning. Derfor blev vores kernefokus at skabe en ny digital oplevelse, hvor brugeren aldrig skulle være i tvivl om, hvad Terrariet kunne tilbyde – hverken før, under eller efter besøget.

Vi udarbejdede først wireframes og informationsarkitektur med brugeren i centrum. Jeg havde hovedansvaret for at sikre, at de tekniske og visuelle løsninger kunne realiseres først i en mockup, og derefter i et WordPress-miljø. Det blev hurtigt klart, at vi skulle bygge vores eget tema fra bunden for at få den fleksibilitet, vi ønskede – især i forhold til custom post types, samme stilart på blokke, og dynamiske events. Vi prioriterede, at siden skulle være enkel at opdatere for Terrariets personale, uden at de behøvede tekniske forudsætninger.

I designprocessen arbejdede vi med en ny visuel identitet og brand guide, som skulle understøtte Terrariets værdier: viden, natur, nysgerrighed og dyrevelfærd. Content-folket udviklede en brandguide, og moodboards og styletiles hvor vi testede forskellige farver, typografier og billedstilarter – altid med fokus på genkendelighed og tilgængelighed.

Sideløbende med designet udviklede vi en opdateret tone of voice baseret på vores netnografiske analyse og spørgeskemadata. Målet var at gøre Terrariets kommunikation mere indbydende, faktuel og ikke mindst humoristisk – især på sociale medier, hvor vi kunne se, at denne tilgang skabte større engagement.

Vi prioriterede mobiloplevelsen i vores prototyper, da analysen viste, at størstedelen af brugerne fandt deres information på telefonen, og mange besøgte siden undervejs på farten. Dette betød blandt andet, at navigation og informationsstruktur skulle være ekstra intuitiv og let at gå til.

Implementering og tekniske valg

Da konceptet var færdigudviklet, gik vi ind i implementeringsfasen, hvor opgaverne blev mere teknisk krævende. Sammen med Jannick – stod vi i spidsen for udviklingen af WordPress-temaet, hvor vi i begyndelsen eksperimenterede med det nye theme.json og hybrid theme-strukturen. Ambitionen var at kombinere fleksibilitet fra blokeditoren med custom funktioner – men hurtigt erfarede vi, at det endnu ikke var modent eller stabilt nok til vores behov. Tidsrammen tillod ikke eksperimenter, så vi valgte bevidst at skifte til en klassisk PHP-baseret temastruktur. Det gjorde os i stand til at levere en løsning, hvor vi havde fuld kontrol over alle elementer og nemt kunne udvide med avancerede funktioner.

Et konkret eksempel på de tekniske benspænd var import af fonte og eksterne moduler. Vi ønskede at benytte unikke skrifttyper i designet, men vores iFrame-modul lå eksternt, hvilket forhindrede brug af relative stier til assets. Derfor måtte jeg hardcode paths (man kunne også bruge CDN-biblioteker) for at sikre, at fonte altid blev indlæst korrekt – også for Terrariets personale i FSE, der fremadrettet selv skal kunne ændre indhold. For at optimere performance implementerede vi WebP-billedeoptimering og bedre img-loading, så både desktop- og mobilbrugere oplevede hurtigere loadtider.

Sikkerhed og tilgængelighed blev prioriteret hele vejen igennem. Jeg arbejdede målrettet med WCAG-principper: vi diskuterede page regions, håndtering af aria-labels på navigation og vigtige elementer, og sørgede for, at alt kunne tilgås via keyboard-navigation og skærmlæser. Vi ville også en simpel botbeskyttelse op på login, så kun rigtige mennesker kan tilgå admin-området. Alt indhold blev struktureret med custom post types, tydelige kategorier og ACF-felter, så det administrative arbejde blev simpelt og overskueligt for Terrariets ansatte.

På designfronten eksperimenterede vi med at droppe den klassiske topmenu og i stedet gå all-in på en burgermenu på alle enheder. Det ville gøre det muligt at samle flere links og funktioner i menuen uden at overfylde interfacet, hvilket især kommer mobilbrugerne til gode. På trods af eksperimenteringen, gik vi med traditionel topmenu på brede skærme, og burger på smalle skærme. Vi udviklede også et filtermodul, så grafik hurtigt kunne omfarves direkte fra backend – en detalje, der sparer tid i vedligeholdelsen og sikrer visuel sammenhæng.

Vi ønskede også at udføre løbende tests af løsningen på brugere og Terrariets medarbejdere. På den måde havde vi opdaget de fleste udfordringer hurtigt og løst gennem korte feedback-loops, hvor vi hurtigt ville kunne justere navigation, tekst og funktionalitet. Derudover ønskede vi også at dokumentere alle nye funktioner og lave korte guides, så overdragelsen til klienten kunne foregå så problemfrit som muligt.

Samarbejde, afslutning og refleksion

Vi kom ikke mål med alle kernefunktioner, og projektperioden blev også præget af store udfordringer, især uden for vores kontrol. Sygdom ramte både mig og resten af teamet flere gange, og en lang studietur- påskeferie og front-end projekt, lagde yderligere pres på vores tidsplan. Det krævede, at vi i teamet var ekstra fleksible og tydelige i kommunikationen. På trods af det missede vi 1. deadline til aflevering.

Misset 1. deadline

Vores gruppe har haft utroligt højt sygefravær – af samme årsag har det været praktisk at vi som gruppe har samarbejdet. Det har lettet presset for de andre grupper. Ingen syntes det er sjovt at have en person som har højt sygefravær. Det har betydet vi har givet projektet en smule ekstra kærlighed – men også at vi som gruppe, aftalte ikke at lave “ekstra” arbejde, men at færdiggøre de manglende ting.

Den største læring fra samarbejdet var, hvor vigtigt det er at have en robust planlægning med indbyggede buffere – men også at turde justere kursen, når virkeligheden rammer. At udvikle med både fleksibilitet og struktur var nøglen til, at vi alligevel kunne levere en hifi prototype som afspejler et professionelt produkt, som vi håber lever op til både klientens og brugernes behov. Jeg oplevede tydeligt, hvor meget det styrker et team, når man er åbne omkring udfordringer og tager ansvar sammen. Ikke mindst opdagede jeg værdien af at sparre tæt med andre udviklere – især når løsninger skulle findes hurtigt og beslutninger måtte tages på et oplyst grundlag.

Personligt har projektet styrket mine kompetencer markant: Jeg har fået hands-on erfaring med avanceret WordPress-udvikling, lært “medium –> advanced level” at bygge temaer fra bunden og integrere både teknisk kompleksitet og brugervenlighed. Jeg har arbejdet med sikkerhed, tilgængelighed og performance på et niveau, der gør mig mere tryg i rollen som både frontend-udvikler og teknisk facilitator.

Fremadrettet har projektet givet mig mod på at fordybe mig i blok-temaudvikling og arbejde videre med, hvordan jeg kan gøre komplekse systemer nemmere at administrere for ikke-tekniske brugere. Jeg har set, hvor meget det giver at forstå teamdynamik, og jeg vil gerne blive endnu bedre til at lave indledende personlighedsrunder, så vi arbejder stærkere sammen fra starten. Endelig er det blevet tydeligt for mig, at jeg kan udvikle mig endnu mere på det akademiske – både i at skrive klart og præcist og i at oversætte mundtlig formidling til skrift på en mere akademisk måde.

Projektet for Terrariet har ikke kun givet et spændende produkt – det har også været en personlig og faglig rejse, der har gjort mig endnu mere klar til kommende udfordringer i multimediedesign og udvikling.

Og hvis jeg ikke kendte stress før, så gør jeg nu. Det passer ikke, jeg var faktisk engang syg med stress – i 2 år. Det her kom tæt på.

Peace.