Generelt om turen
Turen gik til Sicilien! Vores studietur var arrangeret med fly og hotel – med støtte fra Erasmus(+)-midler. Turen var fra lørdag til lørdag, altså en HEL uge. Inden turens afgang, var der lidt udfordringer med værelsesfordeling, men fordi vi har nogle kanon seje undervisere, blev det løst utroligt nemt. Jeg delte værelse med Nikolaj Dam, som heldigvis havde nærmest 100% samme gang i lejligheden som mig, så det gik utroligt nemt.
Projektet Glifo – Studieturens klient
Til udvælgelse af opgaver til turen, blev der sagt først til mølle, og så skulle man bare skrive sig på. Vi blev inddelt i grupper på værelser = jeg endte i gruppe med Nikolaj Dam, som var dejlig nemt.
Vores klient til turen er et selvudgivende forlag, som producere børnebøger i ret exceptionel kvalitet. Bøgerne havde fokus på totalproduktet, det vil sige, helt fra produktionens start og til leverance til boghandlere. De har haft indflydelse og direkte valgt alt fra materialer som papir, til fonten og illustrationer i bøgerne.
Vi skyndte os at vælge hero banner, som var tæt på hjem for mig, men også en mulighed for at øve sig i at lave produktvideo som også skulle indeholde en form for storytelling.
Vi startede med en research-runde, som skulle give os et indblik i Glifo selv, men også kortlægge et landskab af andre forlag i italien:
Vi fandt ud af at rigtig mange forlag i Italien, ikke benytter sig af hero-videoer / banner videoer. Derfor virkede det som et rigtig skarpt konkurrenceparameter for Glifo. De som faktisk brugte hero-sektioner til storytelling, erfarede vi ikke brugte pladsen særlig effektivt.
Det ledte os til et bud på en udtænkt løsning til at forbinde kunden til hero-videoen.
Vi sigtede efter:
- What (Hvad er det vi sælger): Vise produktet super lækkert frem.
- Who (Hvem er vores målgruppe): Vise den som besøger siden, hvem det er vi sigter efter.
- Why (Hvorfor bør du købe præcis Glifos bøger): Gøre det klart hvorfor man burde købe glifos bøger.
Desværre var det ikke muligt for os at skabe det stærke Why i videoen, men det skulle man udvide videoen med.
Før vi skød i gang med at producere videoen, udarbejdede vi et storyboard:

Efterfølgende skød vi i gang med videoproduktionen:



Færdig video:
Refleksion
first and foremost! Nikolaj og jeg blev hurtigt klar over at på trods af at vi havde taget en god del kameraudstyr med, så er det utroligt svært at lave produktvideoer uden for et fotostudie. Ofte er der behov for præcis lysstyring, hvilket er en meget svær opgave på gulvet af en lejlighed på Sicilien. Vi fandt også ud af at jo længere væk fra kroppen kameraet blev holdt, jo mere stabilt blev billedet. Som man kan se i videoen, er der stadig rystelser, som vi har forsøgt at fjerne i post-produktionen. Til den glædelige overraskelse har vi også set, at man godt kan lave en grov til medium kvalitets video, uden ret meget udstyr. Det hele afhænger af planlægning. I fremtiden har vi snakket om at tage kontakt til Glifo, og måske hjælpe dem med flere ting, mod betaling. Det vil også være spændende at finde ud af præcis hvor lidt udstyr der skal til at producere højere kvalitets produktvideoer.
Tak for en rigtig fed tur!