Dette opslag er udarbejdet i samarbejde med en LLM (Large Language Model), og nogle dele af data behandlingen er tilvejebragt ved hjælp af selv samme værktøj.

Prompts

Opslag

Databehandling

Målsætning og information

Som et led i 2. semesters undervisning, havde vi en to-dages workshop kaldet Brugeren 1 + 2. Målet med workshoppen var at udvide vores kendskab til forskellige typer af interviews, lære at analysere data fra undersøgelser samt øve os i at udføre og dokumentere brugerundersøgelser. For at opnå dette arbejdede vi både med dybdegående interviews af målgruppen og ekspertinterviews for at få indsigt i, hvordan unge mellem 20-25 år engagerer sig i frivillighed og velgørenhed.

Proces og metoder

Forberedelse til interviewene: I den første del af workshoppen fokuserede vi på planlægning og forberedelse af vores kvalitative undersøgelser. Som gruppe diskuterede vi, hvilke typer af kvalitative metoder der bedst ville belyse de spørgsmål, vi ønskede at besvare om unges frivillige engagement. Vi besluttede at bruge både dybdegående interviews og et ekspertinterview for at sikre en bred tilgang til vores dataindsamling. Alle interviews er også optaget, og transkriberet ved hjælp af whisper-ai (transkriberings-værktøj som også analysere udtale og sprog). Vi udviklede en interviewguide med åbne spørgsmål, der fokuserede på at afdække de unges forhold til velgørenhed og frivilligt arbejde.

I vores forberedelse til ekspertinterviewet, som blev afholdt med vores informant, afdelingschef fra Røde Kors – Klaus Nørskov, lagde vi vægt på at udarbejde spørgsmål, der ikke blot berørte den teoretiske viden, men også de praktiske udfordringer ved at engagere unge. Vi forberedte os ved at analysere sekundære kilder, såsom Frivillighedsundersøgelsen 2020, der hjalp os med at forstå, hvilke faktorer der påvirker unges deltagelse i frivilligt arbejde. Denne research dannede grundlaget for de spørgsmål, vi stillede både målgruppen og eksperten.

Gennemførelse af dybdegående interviews

Da vi gik i gang med de dybdegående interviews, stod det hurtigt klart, at denne type interview krævede en stor grad af opmærksomhed på detaljerne i kommunikationen. Hvert spørgsmål, vi stillede, måtte overvejes nøje, da selv små signaler – som vores kropssprog eller måde at formulere spørgsmålene på – havde indflydelse på, hvordan de unge svarede. Vi gennemførte interviews med flere unge mellem 20 og 25 år på UCL Seebladsgade, hvor vi fokuserede på deres oplevelser med velgørenhed og frivilligt arbejde. Formålet var at afdække de bagvedliggende motivationsfaktorer og barrierer for deres engagement.

En af de store udfordringer ved de dybdegående interviews var at skabe en samtale, hvor den interviewede følte sig tryg nok til at åbne op. Vi var nødt til at sørge for, at interviewpersonerne ikke følte sig pressede til at give “rigtige” svar, men i stedet reflekterede ærligt over deres forhold til emnet. Dette krævede, at vi som interviewere arbejdede med at være stille, give plads til pauser, og bruge opfølgende spørgsmål på en måde, der opfordrede til dybere refleksion.

Ekspertinterviewet

Ekspertinterviewet var en helt anden oplevelse. Her var der ikke behov for at trække refleksioner frem hos den interviewede; tværtimod kørte samtalen hurtigt, og eksperten afdækkede mange af de spørgsmål, vi havde forberedt, helt af sig selv. Det krævede, at vi som interviewere kunne matche hans tempo og energi, samtidig med at vi sørgede for at få de nødvendige informationer ud af samtalen. Eksperten var særdeles vidende og brugte sin erfaring til hurtigt at adressere flere vigtige emner, hvilket tvang os til at følge hans flow i samtalen. Denne erfaring lærte mig vigtigheden af at kunne tilpasse sig forskellige interviewtyper og sikre, at man får dækket de ønskede temaer, selv når tiden er knap.

Sekundær research og dataanalyse

Ud over de primære interviews inddrog vi også sekundær data fra rapporter som Frivillighedsundersøgelsen 2020 og Frivilligrapport 2019-2021. Disse rapporter gav os værdifuld baggrundsviden om generelle tendenser i frivillighed, som vi kunne sammenholde med vores egne interviewdata. Rapporterne viste blandt andet, at unge har en tendens til at engagere sig i kortvarige og mindre organiserede frivillige aktiviteter, hvilket stemte overens med de svar, vi fik fra målgruppen.

På workshoppen dag 2 arbejdede vi med at analysere de indsamlede data ved hjælp af metoder som affinity diagramming. Vi kategoriserede svarene fra interviewene og begyndte at se mønstre og temaer, der gik igen på tværs af både dybdegående interviews og ekspertinterviewet. Denne proces hjalp os med at få et overblik over de unges oplevelser med frivilligt arbejde og gjorde det muligt at sammenligne vores resultater med de eksisterende data fra sekundære kilder.

Findings og learnings

Findings fra målgruppeinterviews

De dybdegående interviews afslørede flere interessante tendenser. For det første bekræftede de unges svar vores antagelser om, at engagementet i frivilligt arbejde ofte er sporadisk og ad-hoc. Flere af de unge nævnte, at de deltog i kortvarige projekter eller hjalp til ved særlige lejligheder, men de havde sjældent et fast engagement i en velgørenhedsorganisation. Dette stemmer overens med data fra Frivillighedsundersøgelsen 2020, der viser, at unges frivillige engagement er mere flygtigt end tidligere.

Derudover viste det sig, at de unge ofte er skeptiske over for, om deres bidrag – både økonomisk og tidsmæssigt – gør en reel forskel. Flere nævnte, at de ikke havde tillid til, at deres tid og penge blev brugt effektivt af større organisationer. De mente, at der var for lidt gennemsigtighed i, hvordan midlerne blev anvendt. Dette afspejler en generel tendens, som vi også fandt i de sekundære kilder: unge vil gerne se konkrete resultater af deres bidrag, men mange føler sig usikre på, om deres indsats gør en forskel.

Findings fra ekspertinterviewet

Ekspertinterviewet med afdelingschefen fra Røde Kors gav os et unikt indblik i, hvordan en stor velgørenhedsorganisation arbejder med at engagere unge frivillige. Eksperten forklarede, at det er en udfordring for organisationer som Røde Kors at fastholde de unge, da de ofte kun ønsker at engagere sig i kortere perioder og ad-hoc-projekter. Dette stemmer overens med det, vi fandt i de dybdegående interviews. Eksperten fremhævede også, hvordan pandemien har ændret landskabet for frivilligt arbejde, især gennem en øget brug af digitale platforme og virtuel frivillighed. Dette skifte mod digitalt engagement er en trend, som Røde Kors forventer vil fortsætte i fremtiden.

Learnings fra interviews

Gennem processen med at udføre både dybdegående interviews og ekspertinterviews lærte jeg, hvor vigtigt det er at tilpasse min interviewstil til den specifikke situation. I de dybdegående interviews var det nødvendigt at give den interviewede tid og plads til at reflektere. Jeg lærte at være opmærksom på mit eget kropssprog og måden, jeg stillede spørgsmål på, da selv små signaler kunne have stor indflydelse på svarene.

I ekspertinterviewet lærte jeg at matche ekspertens tempo og energi. Ekspertinterviewet var meget intensivt, og jeg måtte hurtigt følge med i samtalen, da eksperten afdækkede flere emner på kort tid. Denne dynamik krævede, at jeg var fleksibel og klar til at stille opfølgende spørgsmål, selv når samtalen bevægede sig i nye retninger.

Oplæg og feedback

I forbindelse med workshoppen blev vi inviteret til at holde et oplæg, hvor vi fremlagde vores proces, findings og learnings for vores underviser Julie Bønnelycke og vores hold af medstuderende.

Oplægget fra dagen:

Vores underviser påpegede at det altid er en god idé at vise henvisninger på slides, så man kan efterse kilder nemt, og at det skaber større ethos i vores oplæg. Vi fik stor ros for udarbejdelse af det lille projekt, og tager med at vi skal give os så meget tid som muligt i vores ekspertinterviews som muligt.

Konklusion

Jeg mener bestemt, at jeg har opnået målet med workshoppen. Jeg har udvidet mit kendskab til forskellige interviewtyper, og jeg har øvet mig i både at gennemføre interviews og analysere den indsamlede data. Gennem arbejdet med både dybdegående interviews og ekspertinterviews har jeg lært at tilpasse min tilgang afhængigt af, hvem jeg taler med.

Det sværeste ved denne proces var at forholde mig objektiv under de dybdegående interviews. Jeg oplevede, at mit kropssprog og mit talte sprog havde en stor indflydelse på svarene, hvilket gjorde det svært at sikre neutralitet. Samtidig lærte ekspertinterviewet mig at matche eksperternes tempo og energi, hvilket kan være en udfordring, især når tiden er knap.

Hvis jeg skulle forbedre noget, ville det være min evne til at formulere skarpe og præcise spørgsmål, der holder sig inden for projektets scope. I fremtiden vil jeg arbejde på at blive bedre til at strukturere spørgsmålene, så de er mere fokuserede på de centrale emner uden at afvige for meget fra målet med interviewet.

Næste skridt for mig er at udvide min psykologiske og sociologiske baggrund, så jeg kan facilitere et endnu mere objektivt interview og få skarpere data. Der er massere af metoder til at skabe gode rammer, som jeg gerne vil dykke længere ned i. Jeg ser også frem til at anvende disse færdigheder i fremtidige brugerundersøgelser, brugertests og i samarbejde med kollegaer og studerende. Dette vil også uden tvivl styrke min rolle som multimediedesigner og sikre, at jeg kan levere værdifulde indsigter i designprocessen.

Super sjovt – tak, Julie Bønnelycke, for en fin workshop????????????????

I forbindelse med mit forløb som multimediedesigner deltog jeg i en SCRUM Play workshop, hvor vi fik praktisk erfaring med SCRUM-metoden gennem en øvelse, der involverede LEGO-klodser. Dagen startede med en introduktion fra vores undervisere, hvor vi blev præsenteret for teorien bag SCRUM, og hvordan vi ville anvende det i praksis i løbet af dagen.

Introduktion til SCRUM Play

Undervisningen startede med en gennemgang af SCRUMs kernebegreber og roller, herunder Product Owner, Scrum Master og selve teamet. Vi blev også præsenteret for målsætninger som SMART-mål og vigtigheden af at arbejde i sprints. Produktkravene blev sat af vores underviser, Pernille, som fungerede som vores Product Owner. Vores team skulle designe en klimavenlig storby i Østkina i 2050, og der var en række klientkrav, vi skulle forholde os til, såsom at bygge supermarkeder, skoler, hospitaler og grønne områder.

Første sprint – Opdeling og planlægning

Vi startede med at opdele vores SCRUM Board i tre felter: TO DO, DOING og DONE. Herefter lavede vi en backlog med de opgaver, vi skulle have løst. Opgaverne blev kategoriseret som enten small, medium eller large, alt afhængig af deres kompleksitet og tidsforbrug. Under det første sprint arbejdede vi på flere opgaver, men der var ting, vi ikke nåede, hvilket betød, at vi måtte justere vores plan til næste sprint.

Andet sprint – Ændrede krav og samarbejde

Efter første sprint holdt vi et møde med Product Owneren, hvor hun pludselig ændrede nogle af kravene. Blandt andet skulle bilerne fjernes fra byens centrum, og der skulle være flere af de objekter, der var angivet i flertal, hvilket ændrede vores opgaveliste. Det betød, at vi skulle omstrukturere vores bydesign og prioritere de mest vigtige opgaver. Samarbejdet i teamet blev styrket, da vi hurtigt måtte justere planen og delegere opgaverne effektivt.

Tredje sprint – Prioritering og kvalitet

I det sidste sprint var der pres på, da vi havde mange opgaver tilbage, og vi måtte prioritere kvaliteten af det, vi kunne nå. Det blev en værdifuld læring om, hvordan man estimerer tid og håndterer et projekt, der vokser undervejs. Selv om vi nåede vores mål, var der flere ting, som vi kunne have forbedret, hvis vi havde haft mere tid til at finpudse detaljerne.

Billeddokumentation af SCRUM-processen

På billederne, som er vedlagt, kan man tydeligt se, hvordan vores SCRUM Board udviklede sig gennem workshoppen. Første billede viser, at vi lige er begyndt, hvor flere opgaver stadig var i TO DO-feltet. I løbet af sprintene flyttede vi opgaver over til DOING og til sidst til DONE. Det sidste billede viser vores færdige by, som vi døbte “Go By.”

Refleksion

Workshoppen gav mig en dybere forståelse af, hvordan SCRUM fungerer i praksis, især når det gælder om at justere til ændrede krav og samarbejde i teamet. En af de vigtigste ting, jeg tager med mig fra denne oplevelse, er nødvendigheden af at kategorisere opgaver mere præcist og at være realistisk i forhold til tidsforbrug, især når et projekt vokser undervejs. Jeg lærte, at selvom opgaverne kan være defineret som small, medium eller large, er det vigtigt at tage tid og omfang med i betragtningen for at sikre, at man kan nå at levere høj kvalitet inden for de opstillede tidsrammer.

Fremadrettet vil jeg arbejde med SCRUM som et effektivt planlægnings- og samarbejdsværktøj, især i projekter, hvor kravene kan ændre sig undervejs. Det er en metode, der ikke kun fremmer struktur og effektivitet, men også sikrer, at teamet holder fokus og arbejder mod fælles mål.