
endnu engang har mine to medstuderende Camilla og Natasha, og jeg, taget fanen i hånden og meldt os som tutorer! Vi gør det ikke kun for de nye studerendes skyld, men også for os selv – forstået på den måde at vi også styrker vores egne kompetencer, ved at formidle vores viden og passion. I år lagde vi ud lidt anderledes – Andrea var gået på barsel, så vi skulle løse opgaven med Anni denne gang, som forventet gik rigtig fint (af hvad vi ved indtil videre).
Sidste gang havde vi præsenteret nogle dele af studiets krav på en forsigtig måde, hvilket man kunne se ledte til mindre misforståelser. Derfor besluttede vi til vores tutormøde (et møde vi holder inden studiestart) at være nogle ting højere, og kommunikere det tydeligere.
Planen for introdagene:

Mandag
Første dag gik rigtig fint. Der var en håndfuld studerende der havde svært ved at få trykket alle de rigtige steder i processen i at anskaffe sig domæne og pakke hos One. Det er at forvente med alle semestre.
I løbet af introdagene skulle vi også introducere de nye studerende for forskellige produkter vi lavede på 1. Semester. Nedenfor er der et billede af fra vores oplæg og åbne spørgerunde:

Tirsdag
Tirsdag bragte os til forventningsafstemmelse, hvor holdet bragte nogle super gode betragtninger i spil. Jeg fik lov at støtte Jesper i at forklare de klare forskelle på elev/lærer vs. studerende/underviser. Her forklarede vi at underviserne stiller rammer for læring og derfor ligger det reelle ansvar for at lære hos de studerende.

Onsdag
Senere på ugen kom dagen hvor vi skulle sætte vores One.com domæne op til wordpress. Jeg fik lov at køre hele introduktionen til One – og senere til wordpress, men nåede aldrig til WP delen. Vi forsøgte os med deres one-click installation, men desværre gik det i kage for omtrent 50% af klassen. One.coms system gik i kage. Jeg mistænker at deres system ikke håndtere subdomæner korrekt. Jeg vil rigtig gerne give den her del et skud mere næste år, hvis jeg kan få lov at være tutor for min eventuelle praktikplads.
Fredag
Vores deltagelse på dagen her, var et hygge-arrangement som vi normalt forsøger at holde i fredagsbaren. Desværre var fredagsbaren aflyst, og vi fandt derfor på at holde noget for klassen på skolen selv. Vi købte pizza, øl og sodavand, og så snakkede vi ellers til vores stemmer blev rå. Mange af de studerende blev hængende længe og snakkede ivrigt, hvilket sendte et signal til os om at de hyggede sig gevaldigt!

Refleksion
Denne gang fik jeg mulighed for at byde rigtig meget ind, og derfor fik jeg en gylden læringsmulighed. Det var en positiv oplevelse at få lov at stå ved tavlen og give den imaginære fakkel videre. Jeg kan tydeligt mærke jeg har flair for oplæg og undervisning. Jeg manglede evne til at skubbe undervisningen videre da One.coms løsning fejlede. Det havde været mere givende hvis jeg havde forsat med planen, og taget spørgsmål om opsætning efterfølgende. I fremtiden vil jeg gerne være på i samme grad, fordi det netop er vildt givende for mig at være tutor. Derudover ønsker jeg også at have en endnu tydeligere plan når jeg så står ved tavlen og underviser. En erfaring jeg fik undervejs var, at det virker til de studerende selvfølgelig lytter aktivt til underviserne, men at deres blik er rettet mod os for råd og vejledning. Derfor vil jeg gerne øve mig i at kun give den absolut fornødne information, så de studerende ikke bliver overvældet af mit input, men i stedet selv bliver spørgende. Mit største håb om tutorrollen er at få lov at være det, på trods af at jeg er i praktik næste gang.
Vi ses i branchen kære nye ❤️













