Kickoff – Studiemakker på tværs

Kickoff var heldigvis næsten som vi husker det. Grupperne er en smule mindre denne gang, hvilket også giver plads til flere og kortere møder. Jeg kan forestille mig kvaliteten af den feedback og sparring vi kan give hindanden.

Opgave

3. semester blev stillet forskellige opgaver fordelt mellem valgfagene, en til Content og en til frontend. Jeg vil her fokusere på frontend opgaven – ja fordi jeg går på frontend 😎.

Opgaven lyder således:

  • Skal udarbejde en bot til brug på Discord.
  • Rollen som botten skal udføre, afdækkes i SpT-teams.
  • Botten udvikles af 3sem frontendere og testes på en separat Discord-server, hvor deres SpT team har adgang.
  • Når en bot er færdigtestet, skal den godkendes af hhv. Andrea og Marc, hvorefter den kan integreres på 1sem Discord.
  • Opgaven løses individuelt – men sammen med 1. semester.
  • Botten skal udarbejdes i prototyper, som har følgende deadlines:
    • Prototype 1: Uge 13
    • Prototype 2: Uge 17
    • Prototype 3: Uge 20
– Præsentation af opgaver for 3. Semester

NB. En bot må aldrig dele information fra serveren til eksterne parter, med mindre UCL har en databehandleraftale med en sådan part. Tal med Marc hvis I er i tvivl.

Så udover de to andre eksisterende projekter vi skal levere på 3. Semester, har vi lige fået en lille ekstra opgave her.

Holdet

Når alt det så er sagt, handler det her om at styrke hindandens læring, og det håber jeg vi kan.

Vores gruppe består af os:

Fra venstre: Rebecca, Tiffany, Mads, Frederik(mig), Nikolaj og Rose (Alaa var syg)

Vi legede rundt om bordet – det vil sige vi præsenterede os selv for hinanden på skift. Vi lærte en masse om de meget søde studerende fra 1. Semester ❤️

Efter snacks og rundt om bordet, præsenterede Rebecca, Tiffany og Mads deres projekter. De virker stabile i deres indsats og projekterne ser flotte ud. Vi gav dem vores besyv – blandt andet kiggede vi på Figma feautures, CRAP og snakkede om gruppedynamik. Det virker som et stærkt 1. Semester hold.

vi fik oprettet en Discord server til vores SpT gruppe, hvor vi allerede har delt viden, og sjove gifs.

Nu har vi planlagt at mødes til fredags-bar, hvor vi både kommer ind på fagrelaterede emner, men også for at være sociale sammen.

Take-away

Mit største take-away fra idag, er at vi som 3. Semestre har et stort ansvar i at vejlede vores medstuderende. Man skal tænke over hvad man dele, og hvorfor. Det hjælper ikke noget at fylde for meget brænde på for tidligt, fordi det kan skabe forvirring. Jeg kan også tydeligt mærke der er en forventning til vores evner som multimediedesigner, og dem skal vi så huske at bruge forsvarligt.