1. møde | Studiemakker på Tværs

– En samlet SpT gruppe <3

Til vores første møde efter kickoff snakkede vi om deres leverancer til deres P1. Umiddelbart gav de udtryk for at de var godt med, men at de har erfaret at InDesign er noget som tager tid, og skal prioriteres. Vi viste dem tips og tricks til hvordan de nemt kan bruge InDesign, og Adobes andre programmer. Det foregik via skærmdeling på discord. Vi viste dem også en leverance på en brugermanual vi designede til P5.

Vi gav også en kort beskrivelse af hvordan man aflevere et projekts materialer i .zip format, og at der faktisk ikke er noget hokus pokus i det, Rebecca :-).

Refleksion

Vi 3. semestre vil rigtig gerne dele ud af vores erfaring og i den forbindelse oplever jeg at de nuværende 1. semestre ikke ved hvad de skal spørge om endnu. Vi anbefalede dem at bruge os, så vi kan hjælpe dem af med nogle af de bekymringer de måtte have. Jeg husker selv hvor meget gavn jeg havde af vores SpT forløb. Vi havde nogle gode møder, hvor vi snakkede om alt fra personlige udfordringer, til faglige problemstillinger, hvilket blandt andet Basil fik besvaret rigtig godt. Man får et perspektiv på ens egne evner – hvor dygtig skal jeg være? Hvor dygtig er jeg? Hvad forventer jeg af mig selv? og hvad forventer andre af mig? Jeg håber selvfølgelig også at de selv syntes det er spændende og hjælpefuldt.