Dette opslag er udarbejdet i samarbejde med en LLM (Large Language Model), og nogle dele af data behandlingen er tilvejebragt ved hjælp af selv samme værktøj.
Som et led i 2. semesters undervisning, havde vi en to-dages workshop kaldet Brugeren 1 + 2. Målet med workshoppen var at udvide vores kendskab til forskellige typer af interviews, lære at analysere data fra undersøgelser samt øve os i at udføre og dokumentere brugerundersøgelser. For at opnå dette arbejdede vi både med dybdegående interviews af målgruppen og ekspertinterviews for at få indsigt i, hvordan unge mellem 20-25 år engagerer sig i frivillighed og velgørenhed.
Proces og metoder
Forberedelse til interviewene: I den første del af workshoppen fokuserede vi på planlægning og forberedelse af vores kvalitative undersøgelser. Som gruppe diskuterede vi, hvilke typer af kvalitative metoder der bedst ville belyse de spørgsmål, vi ønskede at besvare om unges frivillige engagement. Vi besluttede at bruge både dybdegående interviews og et ekspertinterview for at sikre en bred tilgang til vores dataindsamling. Alle interviews er også optaget, og transkriberet ved hjælp af whisper-ai (transkriberings-værktøj som også analysere udtale og sprog). Vi udviklede en interviewguide med åbne spørgsmål, der fokuserede på at afdække de unges forhold til velgørenhed og frivilligt arbejde.
I vores forberedelse til ekspertinterviewet, som blev afholdt med vores informant, afdelingschef fra Røde Kors – Klaus Nørskov, lagde vi vægt på at udarbejde spørgsmål, der ikke blot berørte den teoretiske viden, men også de praktiske udfordringer ved at engagere unge. Vi forberedte os ved at analysere sekundære kilder, såsom Frivillighedsundersøgelsen 2020, der hjalp os med at forstå, hvilke faktorer der påvirker unges deltagelse i frivilligt arbejde. Denne research dannede grundlaget for de spørgsmål, vi stillede både målgruppen og eksperten.
Gennemførelse af dybdegående interviews
Da vi gik i gang med de dybdegående interviews, stod det hurtigt klart, at denne type interview krævede en stor grad af opmærksomhed på detaljerne i kommunikationen. Hvert spørgsmål, vi stillede, måtte overvejes nøje, da selv små signaler – som vores kropssprog eller måde at formulere spørgsmålene på – havde indflydelse på, hvordan de unge svarede. Vi gennemførte interviews med flere unge mellem 20 og 25 år på UCL Seebladsgade, hvor vi fokuserede på deres oplevelser med velgørenhed og frivilligt arbejde. Formålet var at afdække de bagvedliggende motivationsfaktorer og barrierer for deres engagement.
En af de store udfordringer ved de dybdegående interviews var at skabe en samtale, hvor den interviewede følte sig tryg nok til at åbne op. Vi var nødt til at sørge for, at interviewpersonerne ikke følte sig pressede til at give “rigtige” svar, men i stedet reflekterede ærligt over deres forhold til emnet. Dette krævede, at vi som interviewere arbejdede med at være stille, give plads til pauser, og bruge opfølgende spørgsmål på en måde, der opfordrede til dybere refleksion.
Ekspertinterviewet
Ekspertinterviewet var en helt anden oplevelse. Her var der ikke behov for at trække refleksioner frem hos den interviewede; tværtimod kørte samtalen hurtigt, og eksperten afdækkede mange af de spørgsmål, vi havde forberedt, helt af sig selv. Det krævede, at vi som interviewere kunne matche hans tempo og energi, samtidig med at vi sørgede for at få de nødvendige informationer ud af samtalen. Eksperten var særdeles vidende og brugte sin erfaring til hurtigt at adressere flere vigtige emner, hvilket tvang os til at følge hans flow i samtalen. Denne erfaring lærte mig vigtigheden af at kunne tilpasse sig forskellige interviewtyper og sikre, at man får dækket de ønskede temaer, selv når tiden er knap.
Ud over de primære interviews inddrog vi også sekundær data fra rapporter som Frivillighedsundersøgelsen 2020 og Frivilligrapport 2019-2021. Disse rapporter gav os værdifuld baggrundsviden om generelle tendenser i frivillighed, som vi kunne sammenholde med vores egne interviewdata. Rapporterne viste blandt andet, at unge har en tendens til at engagere sig i kortvarige og mindre organiserede frivillige aktiviteter, hvilket stemte overens med de svar, vi fik fra målgruppen.
På workshoppen dag 2 arbejdede vi med at analysere de indsamlede data ved hjælp af metoder som affinity diagramming. Vi kategoriserede svarene fra interviewene og begyndte at se mønstre og temaer, der gik igen på tværs af både dybdegående interviews og ekspertinterviewet. Denne proces hjalp os med at få et overblik over de unges oplevelser med frivilligt arbejde og gjorde det muligt at sammenligne vores resultater med de eksisterende data fra sekundære kilder.
Findings og learnings
Findings fra målgruppeinterviews
De dybdegående interviews afslørede flere interessante tendenser. For det første bekræftede de unges svar vores antagelser om, at engagementet i frivilligt arbejde ofte er sporadisk og ad-hoc. Flere af de unge nævnte, at de deltog i kortvarige projekter eller hjalp til ved særlige lejligheder, men de havde sjældent et fast engagement i en velgørenhedsorganisation. Dette stemmer overens med data fra Frivillighedsundersøgelsen 2020, der viser, at unges frivillige engagement er mere flygtigt end tidligere.
Derudover viste det sig, at de unge ofte er skeptiske over for, om deres bidrag – både økonomisk og tidsmæssigt – gør en reel forskel. Flere nævnte, at de ikke havde tillid til, at deres tid og penge blev brugt effektivt af større organisationer. De mente, at der var for lidt gennemsigtighed i, hvordan midlerne blev anvendt. Dette afspejler en generel tendens, som vi også fandt i de sekundære kilder: unge vil gerne se konkrete resultater af deres bidrag, men mange føler sig usikre på, om deres indsats gør en forskel.
Findings fra ekspertinterviewet
Ekspertinterviewet med afdelingschefen fra Røde Kors gav os et unikt indblik i, hvordan en stor velgørenhedsorganisation arbejder med at engagere unge frivillige. Eksperten forklarede, at det er en udfordring for organisationer som Røde Kors at fastholde de unge, da de ofte kun ønsker at engagere sig i kortere perioder og ad-hoc-projekter. Dette stemmer overens med det, vi fandt i de dybdegående interviews. Eksperten fremhævede også, hvordan pandemien har ændret landskabet for frivilligt arbejde, især gennem en øget brug af digitale platforme og virtuel frivillighed. Dette skifte mod digitalt engagement er en trend, som Røde Kors forventer vil fortsætte i fremtiden.
Learnings fra interviews
Gennem processen med at udføre både dybdegående interviews og ekspertinterviews lærte jeg, hvor vigtigt det er at tilpasse min interviewstil til den specifikke situation. I de dybdegående interviews var det nødvendigt at give den interviewede tid og plads til at reflektere. Jeg lærte at være opmærksom på mit eget kropssprog og måden, jeg stillede spørgsmål på, da selv små signaler kunne have stor indflydelse på svarene.
I ekspertinterviewet lærte jeg at matche ekspertens tempo og energi. Ekspertinterviewet var meget intensivt, og jeg måtte hurtigt følge med i samtalen, da eksperten afdækkede flere emner på kort tid. Denne dynamik krævede, at jeg var fleksibel og klar til at stille opfølgende spørgsmål, selv når samtalen bevægede sig i nye retninger.
Oplæg og feedback
I forbindelse med workshoppen blev vi inviteret til at holde et oplæg, hvor vi fremlagde vores proces, findings og learnings for vores underviser Julie Bønnelycke og vores hold af medstuderende.
Oplægget fra dagen:
Vores underviser påpegede at det altid er en god idé at vise henvisninger på slides, så man kan efterse kilder nemt, og at det skaber større ethos i vores oplæg. Vi fik stor ros for udarbejdelse af det lille projekt, og tager med at vi skal give os så meget tid som muligt i vores ekspertinterviews som muligt.
Konklusion
Jeg mener bestemt, at jeg har opnået målet med workshoppen. Jeg har udvidet mit kendskab til forskellige interviewtyper, og jeg har øvet mig i både at gennemføre interviews og analysere den indsamlede data. Gennem arbejdet med både dybdegående interviews og ekspertinterviews har jeg lært at tilpasse min tilgang afhængigt af, hvem jeg taler med.
Det sværeste ved denne proces var at forholde mig objektiv under de dybdegående interviews. Jeg oplevede, at mit kropssprog og mit talte sprog havde en stor indflydelse på svarene, hvilket gjorde det svært at sikre neutralitet. Samtidig lærte ekspertinterviewet mig at matche eksperternes tempo og energi, hvilket kan være en udfordring, især når tiden er knap.
Hvis jeg skulle forbedre noget, ville det være min evne til at formulere skarpe og præcise spørgsmål, der holder sig inden for projektets scope. I fremtiden vil jeg arbejde på at blive bedre til at strukturere spørgsmålene, så de er mere fokuserede på de centrale emner uden at afvige for meget fra målet med interviewet.
Næste skridt for mig er at udvide min psykologiske og sociologiske baggrund, så jeg kan facilitere et endnu mere objektivt interview og få skarpere data. Der er massere af metoder til at skabe gode rammer, som jeg gerne vil dykke længere ned i. Jeg ser også frem til at anvende disse færdigheder i fremtidige brugerundersøgelser, brugertests og i samarbejde med kollegaer og studerende. Dette vil også uden tvivl styrke min rolle som multimediedesigner og sikre, at jeg kan levere værdifulde indsigter i designprocessen.
Super sjovt – tak, Julie Bønnelycke, for en fin workshop????????????????
TEAM 14 – “OEGO” med hænderne. Vi glemte at koordinere håndtegn
Mit besøg hos LEGO gav mig en enestående mulighed for at få indblik i, hvordan en af verdens mest ikoniske virksomheder fungerer, ikke bare som en producent af legetøj, men som en innovativ kraft inden for design, teknologi og oplevelsesudvikling.
– Lille video af os der går foran LEGO House i Billund Centrum
Dagen startede med en lille gåtur i Billund, hvor vi besøgte LEGO HOUSE og så, hvordan LEGO har været med til at transformere byen. LEGO har opkøbt en række bygninger i centrum og udviklet byen på en måde, der har været meget positiv. Efter en kop kaffe hos bageren, var vi klar til vores møde hos LEGO kl. 12. Dog gik vi ind ad den forkerte dør til produktions- og marketingafdelingen, hvor vi blev mødt af en vandfontæne med både afkølet og brusende vand, og meget security. Vi fandt dog den rigtige bygning og blev mødt af deres designteam og udstyret med visitors-kort, så vi kunne komme forbi security.
LEGO HOUSE Merch StoreGuest-passDen forkerte indgang…Også den forkerte indgang
En virksomhed i konstant bevægelse
Indenfor i LEGO Design-afdelingen var det første, der fangede min opmærksomhed, de mange inspirationselementer og mantras på væggene, samt de stramme sikkerhedsprocedurer. Det vidner om, hvor seriøst LEGO tager deres hemmeligholdelse af kommende projekter. Faciliteterne var nye, med lækre detaljer som trægulve, gratis baristakaffe og kakao, og selvfølgelig LEGO-tema overalt.
– TOY OF THE YEAR | Inspirationsmontre til gæster og designere
Efter en kort introduktion fik vi en præsentation af LEGO Design og deres tilgang til byggeoplevelsen. Det blev hurtigt klart, at LEGO’s hovedfokus er på brugeroplevelsen. Alt, hvad de udvikler, kredser om, at brugeren, ofte børn, får en fantastisk oplevelse med deres produkter – helt fra de første byggeklodser, til den færdige model. Dette bliver især understøttet af deres dedikerede afdeling kaldet “LEGO Building Experience” (LBX), som er ansvarlig for at sikre, at byggeoplevelsen er intuitiv, tilgængelig og sjov for alle aldre.
– Præsentation ved ankomst
Samarbejdet mellem kreativitet og systematik
En særlig afdeling, som virkelig gjorde indtryk på mig, var “Guided Creativity”, hvor de arbejder på at støtte børn i at udforske deres kreativitet, selvom LEGO-klodserne i sig selv er systematiske. Det er en fascinerende balance, og afdelingen arbejder tæt sammen med LBX Development, der fokuserer på brugertests og analyse af børns oplevelser med produkterne. Her blev jeg virkelig inspireret af deres tilgang til kreativ støtte i et struktureret miljø, hvilket også fik mig til at reflektere over, hvordan jeg som multimediedesigner kan kombinere kreative og systematiske processer.
– Afdelingsskilt som viser sammenhængen mellem kompleksitet og system, og kreativitet og kaos
En stærk indflydelse fra LEGO-filmen
En af de mest interessante ting, jeg lærte under besøget, var, hvordan LEGO-filmen har haft en enorm indflydelse på al deres fremtidige animation og IP (intellectual property). Det blev tydeligt, at filmen har redefineret, hvordan de animerer og fortæller historier, og nu er alle deres videoprojekter underlagt de principper, der blev etableret i filmen. Det viser, hvordan én succesfuld produktion kan forme hele virksomhedens fremtidige designstrategi.
Teknologi og storytelling i animation
Vi mødte også folk fra tekniske afdelinger som animation og grafisk design, der gav os indsigt i, hvordan de skaber de visuelle elementer til både fysiske og digitale produkter. Det var fascinerende at høre, hvordan animationer bliver skabt med forskellige grader af realisme, alt afhængig af produktet og det visuelle udtryk, de ønsker at opnå. For eksempel bruger de framerate og stopmotion-stilarter til at sikre, at deres animationer føles både virkelige og kunstneriske. Alt dette bliver skabt med avancerede værktøjer som Autodesk Maya.
Diversitet og bæredygtighed som kerneværdier
Et andet stærkt indtryk fra besøget var deres store fokus på diversitet og bæredygtighed. LEGO har ansatte fra 56 forskellige lande og i alle aldre – fra 18 til 70 år. Der er et enormt fokus på at sikre, at deres arbejdsstyrke er divers, både når det gælder køn, baggrund og uddannelse. Det var imponerende at høre, hvordan de formår at skabe et inkluderende miljø, hvor folk med vidt forskellige kompetencer arbejder sammen om at skabe det næste store LEGO-sæt.
– Et skilt der minder dig om at skrue ned for tempoet engang imellem
På bæredygtighedsfronten arbejder de konstant på at sikre, at deres produkter og processer bliver mere miljøvenlige, samtidig med at de bevarer det høje niveau af kvalitet, som LEGO er kendt for.
Personlige refleksioner og fremtidsperspektiver
Besøget hos LEGO har givet mig en dybere forståelse af, hvordan en designvirksomhed af denne kaliber fungerer, både hvad angår struktur, innovation og ledelse. Jeg er blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at have en effektiv organisering og strukturerede processer, samtidig med at man opretholder kreativiteten. Især deres brug af StageGate-metoden, som ligner Design Thinking, har fanget min interesse, og jeg ser mange muligheder for at dykke dybere ned i, hvordan jeg kan anvende det i min egen fremtidige praksis.
– Mikkel, vores rundvisers, fine beskrivelse af strukturen i LBX
Jeg kan nu se mig selv tage en større rolle i fremtidige projekter, ikke kun som designer, men også som en leder eller konsulent, der kan hjælpe med at organisere og optimere processer. Mit indblik i både den kreative og tekniske side af LEGO’s arbejde har åbnet mine øjne for de mange forskellige roller, jeg kan påtage mig – fra design af manualer og assets, til brugerundersøgelser og tests af byggeoplevelsen.
LEGO’s innovative tilgang og deres evne til at balancere mellem tradition og fornyelse har efterladt et dybt indtryk, og jeg ser frem til at anvende min fornyede interesse og erfaring i min egen fremtid som multimediedesigner.
Meget af læringen kan også anes her i vores præsentation til netværksdagen:
I forbindelse med mit forløb som multimediedesigner deltog jeg i en SCRUM Play workshop, hvor vi fik praktisk erfaring med SCRUM-metoden gennem en øvelse, der involverede LEGO-klodser. Dagen startede med en introduktion fra vores undervisere, hvor vi blev præsenteret for teorien bag SCRUM, og hvordan vi ville anvende det i praksis i løbet af dagen.
Introduktion til SCRUM Play
Undervisningen startede med en gennemgang af SCRUMs kernebegreber og roller, herunder Product Owner, Scrum Master og selve teamet. Vi blev også præsenteret for målsætninger som SMART-mål og vigtigheden af at arbejde i sprints. Produktkravene blev sat af vores underviser, Pernille, som fungerede som vores Product Owner. Vores team skulle designe en klimavenlig storby i Østkina i 2050, og der var en række klientkrav, vi skulle forholde os til, såsom at bygge supermarkeder, skoler, hospitaler og grønne områder.
Første sprint – Opdeling og planlægning
Vi startede med at opdele vores SCRUM Board i tre felter: TO DO, DOING og DONE. Herefter lavede vi en backlog med de opgaver, vi skulle have løst. Opgaverne blev kategoriseret som enten small, medium eller large, alt afhængig af deres kompleksitet og tidsforbrug. Under det første sprint arbejdede vi på flere opgaver, men der var ting, vi ikke nåede, hvilket betød, at vi måtte justere vores plan til næste sprint.
Andet sprint – Ændrede krav og samarbejde
Efter første sprint holdt vi et møde med Product Owneren, hvor hun pludselig ændrede nogle af kravene. Blandt andet skulle bilerne fjernes fra byens centrum, og der skulle være flere af de objekter, der var angivet i flertal, hvilket ændrede vores opgaveliste. Det betød, at vi skulle omstrukturere vores bydesign og prioritere de mest vigtige opgaver. Samarbejdet i teamet blev styrket, da vi hurtigt måtte justere planen og delegere opgaverne effektivt.
Tredje sprint – Prioritering og kvalitet
I det sidste sprint var der pres på, da vi havde mange opgaver tilbage, og vi måtte prioritere kvaliteten af det, vi kunne nå. Det blev en værdifuld læring om, hvordan man estimerer tid og håndterer et projekt, der vokser undervejs. Selv om vi nåede vores mål, var der flere ting, som vi kunne have forbedret, hvis vi havde haft mere tid til at finpudse detaljerne.
Billeddokumentation af SCRUM-processen
På billederne, som er vedlagt, kan man tydeligt se, hvordan vores SCRUM Board udviklede sig gennem workshoppen. Første billede viser, at vi lige er begyndt, hvor flere opgaver stadig var i TO DO-feltet. I løbet af sprintene flyttede vi opgaver over til DOING og til sidst til DONE. Det sidste billede viser vores færdige by, som vi døbte “Go By.”
1st2nd3rdResult
Refleksion
Workshoppen gav mig en dybere forståelse af, hvordan SCRUM fungerer i praksis, især når det gælder om at justere til ændrede krav og samarbejde i teamet. En af de vigtigste ting, jeg tager med mig fra denne oplevelse, er nødvendigheden af at kategorisere opgaver mere præcist og at være realistisk i forhold til tidsforbrug, især når et projekt vokser undervejs. Jeg lærte, at selvom opgaverne kan være defineret som small, medium eller large, er det vigtigt at tage tid og omfang med i betragtningen for at sikre, at man kan nå at levere høj kvalitet inden for de opstillede tidsrammer.
Fremadrettet vil jeg arbejde med SCRUM som et effektivt planlægnings- og samarbejdsværktøj, især i projekter, hvor kravene kan ændre sig undervejs. Det er en metode, der ikke kun fremmer struktur og effektivitet, men også sikrer, at teamet holder fokus og arbejder mod fælles mål.
Refleksion over Tutor-rollen: Velkomst og Introduktion for Første Semester
I starten af dette semester havde jeg fornøjelsen af at være tutor for de nye første semester-studerende på multimediedesigner-linjen. Sammen med mine kolleger, Camilla og Natasja, havde vi ansvaret for at guide de studerende gennem de første dage af deres nye studieoplevelse. Her er en detaljeret beskrivelse af vores forberedelse, aktiviteter og erfaringer.
Forberedelse og Planlægning
Vores forberedelse til tutor-dagene inkluderede deltagelse i et tutor-kursus arrangeret af UCL, som gav os en række værktøjer og viden om, hvad det vil sige at være ny studerende. Dette kursus gav os psykologiske værktøjer og indsigt i, hvordan vi kunne støtte de nye studerende bedst muligt. Planlægningen af aktiviteterne blev koordineret gennem samtaler på Messenger, hvor vi besluttede at inkludere en række aktiviteter såsom kongespil, stigegolf og øl-bowling (selvom øl-bowling ikke blev til noget).
Tutor-Dagene: Velkomst og Introduktion
Den første tutor-dag startede med en varm velkomst, hvor vi gennemførte en navnerunde, så alle kunne præsentere sig selv og fortælle lidt om deres baggrund. Dette skabte en åben og venlig atmosfære fra begyndelsen. Efter velkomsten blev de studerende introduceret til de vigtigste systemer som TimeEdit, ItsLearning og Discord. Det var en vigtig del af deres forberedelse, da disse platforme ville være essentielle for deres studier. Vi hjalp også de studerende med at få taget billeder til studiekort.
På den anden dag hjalp vi de studerende med at registrere deres domæner på one.com og opsætte et webhotel. Dette var en praktisk opgave, der forberedte dem til at oprette deres processportfolier. Selvom der opstod nogle udfordringer, gik det overordnet set godt, og vi kunne assistere med eventuelle problemer.
Social Aktivitetsdag: Styrkelse af Fællesskabet
Fredag afsluttede vi ugen med en social aktivitet i Ansgar Anlæg, hvor vi spillede stigegolf, kastede kongespil og deltog i en quiz. Vi sørgede også for pizza og drikkevarer til de studerende. Denne dag var en stor succes, og mange af de nye bekendtskaber blev styrket. Det var glædeligt at se, at nogle af de studerende blev hængende til sent på aftenen, hvilket vidner om den positive oplevelse.
Oplæg og Feedback
Som en del af tutor-dagene blev jeg bedt om at holde et oplæg om min teori om Open Source Notes, som jeg også overvejer at kalde Open Feedback Notes. Oplægget fokuserede på at dele noter online via OneNote og modtage feedback. Jeg blev glad for den positive respons fra de studerende, der udtrykte interesse for en workshop om effektiv brug af OneNote.
Konklusion og Refleksion
Min tid som tutor har været en lærerig oplevelse. Jeg har erfaret, at jeg har en stor lyst til at hjælpe de nye studerende, hvilket jeg også har opdaget ligger mig naturligt. Jeg har også indset, at jeg nogle gange giver mig lidt for meget, mere end jeg burde. Derfor vil jeg i fremtiden være mere opmærksom på at finde en balance, så jeg ikke overbelaster mig selv. Jeg ser frem til at bruge disse erfaringer til at forbedre min rolle som tutor i fremtiden. OG jeg ønsker at være tutor igen næste semester. Hvis jeg må 🙂 <3
At være tutor kræver at man giver af sig selv, også men at man passer på sig selv. Vær en god vært – hjælp til selvhjælp. Eller bare hjælp hvor du kan.
Narrativ tilgang
Vær opmærksom på hvilke fortællinger du giver. Superlativer og floskler har det med at skabe tynde fortællinger, som modtageren selv færdiggøre mentalt. Det kan betyde at de studerende får en oplevelse som ender med at påvirke deres studie negativt.
Imposter-fænomen
en følelse af at blive opdaget i ikke at være god nok. Det kan afhjælpes ved at gå ind i dialogen og spørg ind til problematikken. Forstærk ro og god selvfølelse. Støt med god spejling.
Brug dine egne erfaringer til at give positiv følelser omkring studiet og eksamener.
Implicit studerende
Ens egen opfattelse af sig selv som studerende. Det er en måde at forstå sig selv, gennem andre. Derfor er det en god idé at være opmærksom på at få “aflivet” de negative arketyper. Hvis man kan nå at “gribe” dem når man hører om dem, er det en god idé at bryde med dem igennem dialog.
Metakommunikation
Der forgår rigtig mange ting i samtaler, men en måse at konkretisere det sagte er at spørge:
mener du det, du siger eller siger du det, der bliver hørt?
Negativitetsbias
De negative udsagn og historier vi fortæller vejer tungere end de positive, så vær opmærksom på hvornår og hvorfor vi fortæller en negativ fortælling. Man har tendens til at lede efter hensigter i andres adfærd og sprog, så vær opmærksom på at udsende rolig og positiv energi.
Studiestartstyper
Med fordel for de nye studerende, kan man yde støtte ved hjælp af de 4 studiestartstyper. Det kan være svært at gøre i en uges Intro, men man kan præsentere muligheder for dem i starten. Er man den eftertænksomme studerende, kan man tilbyde at de kan få et pusterum i løbet af dagen.
Psykologisk tryghed
Det er vigtigt at vi som tutorer kan hjælpe med at skabe tryghed. Stilhed og debat om hvad man skal, kan være tegn på at der er behov for psykologisk tryghed.
Man kan opfordrer til samarbejde og sammenhold ved at være åben og lyttende.
Brug et nedtrappende sprog, og vær lyttende og anerkendende.
Optrappende sprog
Du-sprog
Afbryder
Ligeglad
Ledende spørgsmål
Bebrejder
Abstrakt
Fokuserer på fortiden
Går efter personen
Nedtrappende sprog
Jeg-sprog
Lytter til ende
Interesseret
Åbne spørgsmål
Udtrykker sit ønske
Konkret
Fokuserer på nutid/fremtid
Går efter problemet
Psykisk førstehjælp
Man kan stå i meget svære situationer og nogle gange blivet hevet ind i situationer man ikke regner med. Det er meget vigtigt at afveje hurtigt om den situation du står i, kan håndteres af dig som tutor. Hjælp folk op til vejledere og personale der kan hjælpe. Som tutor er det bedst ikke at stå alene med komplicerede konflikter. Står man i en situation som er på tærsklen af at eskalere, skal vi tage kontakt til personale hurtigst muligt. Vær ærlig over for dig selv. Kan du magte opgaven du står over for? Har du kompetencer og kvalifikationerne?
Refleksion
Jeg føler at jeg er meget bedre klædt på til opgaven nu hvor jeg har været til Tutorkursus. Før kurset havde jeg både mange spørgsmål og idéer om hvad jeg troede det ville indebærer at være tutor. Nu har jeg både en idé om hvem jeg gerne vil være som tutor og hvad jeg gerne vil øve mig i før tutordagene. Mange af de værktøjer vi har fået her, kan også bruges andre steder på studiet, ja generelt i livet. Jeg ville ønske kurset havde ligget tidligere på dagen, så vi kunne have fået alle øvelserne med. I fremtiden skal jeg være bedre til at motivere andre til at tage talepinden og være mere tålmodig. Jeg byder hurtigt ind, og det kan for nogen være både nemt og frustrerende.
Det her oplæg vil jeg forsøge at strukturere over min samlede proces. Jeg vil tage udgangspunkt den plakat jeg tager med til eksamen. Man kan betragte indlægget her som en form for repetition og øvelse til eksamen.
Plakat til eksamen:
P3 stillede som krav, at vi arbejdede ud fra Design Thinking metoden fra Ideo:
– Model af DesignThinking (DT) metoden, sol viser hvor og hvornår man bør arbejde divergent og konvergent
Det er vigtigt at sige, at de metoder og værktøjer der bliver beskrevet i manualen bør betragtes som anbefalinger. Det som er vigtigt at forstå er at DT metoden er et værktøj som skal hjælpe designere med at skabe løsninger som er så relevante og brugbare for brugeren som muligt. Designerens egne agendaer skal altså holdes så relevante for brugeren som muligt. Design Thinking er en agil proces, hvilket betyder at man gerne, og faktisk helst, skal bevæge sig både frem og tilbage i de beskrevne processer. Det er derfor vigtigt at lade projektet fortælle dig hvor du er i processen.
Discovery
Kickoff & granskning
Første skridt var at forholde sig til projektet. Man skal granske det givne materiale, og forholde sig til ind- og udfaldskrav. Indfaldskrav er de krav du stiller til projektet før du går fremad med projektet. Hvilke informationer skal jeg bruge for at udføre projektet? Det er spørgsmål du stiller til klienten eller projektgiver, for at sikrer dit projekt kommer godt fra start. Udfaldskrav er de krav projektgiver stiller. Hvad skal klienten modtage i sidste ende?
Projekter fra UCL kommer med en beskrivelse som besvare de fleste indfaldskrav og stiller konkrete udfaldskrav.
Projekt 3 (P3) projektbeskrivelsen så ud således:
Hovedformålet er at kode en hjemmeside i HTML og CSS. Dertil skal der udarbejdes en plakat som viser processen og en afleveringsside med refleksion over selvvalgte læringsmål for semestret. Til sidst skal denne procesportfolio være udfyldt til forventning.
Research af målgruppe
I min research af målgruppen startede jeg med at besøge Danmarks Statistik. Her undersøgte jeg forskellige forhold indenfor multimediedesignernes branchekoder. Jeg kiggede på økonomisk udvikling, antal virksomheder, omsætning, og kønsfordeling inden for relevante industrier. På den måde kunne jeg få et solidt fundament at arbejde ud fra.
Her undersøgte jeg følgende branchekoder:
731100 – Reklamebureauer
620100 – Computerprogrammering
620200 – Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi 702100 – Public relations og kommunikation
702200 – Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse
591110 – Produktion af film og videofilm
582900 – Anden udgivelse af software
620900 – Anden it-servicevirksomhed
731200 – Reklameplads i medier
581410 – Udgivelse af ugeblade og magasiner
741020 – Kommunikationsdesign og grafisk design
Branche
– Statistik over branchekoder hvor multimediedesignere opererer fra 2011-2021
Observation:
Den samlede omsætning I de branchekoder hvor multimediedesignere ofte operere, er omtrentligt den samme over de sidste 10 år. fra 2011-2021. Men antallet af virksomheder indenfor de 2 største branchekoder er steget med over 35%, det betyder at konkurrencen er større. Antallet af virksomheder inden for udgivelse af computerspil og anden software er steget i antal angivet i procent med omtrent 60%, mens omsætningen i samme kode er steget med omtrent 150%! – Måske jeg kan finde noget af min målgruppe her? Det betyder at konkurrencen er steget voldsomt, mens den samlede omsætning, som kan betragtes som tilgængeligt arbejde, ikke er steget.
Fremgang hos konsumenter i eventfaget
– Statistik over publikummer i eventfaget fra 2018-2022
Observation:
Stigende efterspørgsel blandt konsumenter i eventfaget efter COVID-19. Det betyder også at den potentielle omsætning vil være stigende.
Økonomisk udvikling inden for eventbranchen
Observation:
Antallet af virksomheder er steget, mens omsætningen i feltet er på vej op efter COVID-19. Det betyder måske at flere virksomheder har brug for multimediedesign for at øge omsætningen.
Kønsfordeling i eventbranchen
– Fordeling af køn på arbejdsgrupper i eventbranchen i 2022
Observation:
Der er omtrent dobbelt så mange kvinder i konference- og eventplanlægningsfaget, som der er mænd.
Computerspilbranchen
– Beskæftigede i 2022 i computerspilbranchen fordelt på køn i udvalgte aldersgrupper
Observation:
I computerspilbranchen er der omtrent dobbelt så mange mænd. Den mest prominente er en mand i start- midt-trediverne 30-34 år.
Beskæftigede i Teater, musik og kunst
– Beskæftigede i Teater, musik og kunst fordelt på køn i 2022
Observation:
Den mest prominente grupper er selvstændige kvinder i start til midt fyrrerne. Generelt er kvinder i overtal.
Minervamodellen & Gallupkompasset
De samlede data ovenfor har jeg forsøgt at bruge til at bestemme segmenter i både minerva- og gallupmodellen. Grunden til jeg arbejder med begge, er fordi minervamodellen og gallupkompasset viser forskellige ting om segmenterne. Gallupkompasset siger noget om segmenternes forbrugsvaner, heriblandt medier, mens minervamodellen kan fortælle noget om segmenternes livstilsvalg. Det er en måde at komme længere ind i segmentets tankegang, vaner, udfordringer og andre generaliserede vilkår. Alt sammen baseret på data naturligvis. Gallupkompasset bliver løbende opdatere af Gallupkoncernen, mens minervamodellen, som stadig har ophav hos Nielsen og AIM, bliver vedligeholdt af dem.
Forestil dig et gammelt egetræ, stærk og rodfæstet, der står fast i sine overbevisninger og værdier. Dette er en passende metafor for det grønne segment i Minerva Modellen.
Individer i dette segment har også en høj uddannelse og indkomst, men i modsætning til det blå segment, er de mere fokuserede på det moralske aspekt.
De er som gamle egetræer, stærke i deres overbevisninger og værdier.
De er typisk kvinder i alderen 40 til 49 år, der har interesser inden for kultur, natur og skønlitteratur.
Her er nogle af deres kendetegn:
Blødere værdier
Går op i miljø, naturprodukter og er ansvarsbevidste
Spiser oftere økologisk end andre segmenter og værdsætter madkultur
Er meget sociale og nyder at indgå i sociale fællesskaber
Går op i personlig udvikling
Går mere op i kulturelle oplevelser fremfor materielle goder
Ifølge modellen så passer 25% af den danske befolkning i dette segment.
De Moderne-fællesskabsorienterede
LinkedIn, Twitter, Pinterest og Instagram.
Sekundær segment: Dansk Spiludviklingsindustri
Blåt segment
Forestil dig en løve, der stolt vandrer gennem savannen, altid på jagt efter det næste bytte. Dette er en passende metafor for det blå segment i Minerva Modellen.
Individer i dette segment er typisk højtuddannede, har en høj indkomst og værdsætter prestige.
De er som løver, altid på jagt efter succes og selvrealisering.
De er typisk mænd i alderen 20 til 39 år, der stræber efter det gode liv og succes.
De er meget fokuserede på karriere, har høje mål for fremtiden og følger trends.
Her er nogle af deres kendetegn:
God selvtillid og dyrker individualisme
Går op i at opbygge en karriere
Værdsætter kvalitet og ny teknologi
Kan godt lide sport og er kulturelle
Har stor tiltro til egne evner
Smagfuld indretning i hjemmet og klæder sig altid efter lejligheden
Interesse i politik
Ifølge modellen så passer 25% af den danske befolkning i dette segment.
Det Moderne segment
LinkedIn, Twitter, Instagram, Snapchat og Pinterest
Tertiær segment: danske erhvervsdrivende, hovedsageligt indenfor detail (kun relevant for mindre opgaver)
Opsamling
Jeg har altså forsøgt at placere de data jeg indsamlede hos Danmarks Statistik, i de segmenter de 2 værktøjer tilbyder.
Interpretation
I interpretation-fasen forsøger jeg at konkretisere min indsamlede viden til konkrete resultater, og værktøjer som personaer, USP, The Golden Circle og SWOT-analyse. Det handler om at tage den data, jeg har samlet, og gøre den brugbar i forhold til projektets mål. Ved at bruge modeller som The Golden Circle og lave SWOT-analyser, kan jeg skærpe fokus og sikre, at jeg har en klar strategi og forståelse af, hvordan jeg bedst muligt når mine mål.
Jeg arbejder for at skabe en verden hvor de ting vi interagere med i hverdagen, er funderet i overvejede valg, som både er fremmende for bæredygtigheden og til menneskets bedste. Jeg ønsker ikke at lave eksempelvis reklamefilm som bruger upassende teknikker og indhold til at sælge, men at de derimod taler fra hjertet, gennem ærlige historier.
Hvordan vil jeg løse opgaver for dig? HOW
Gennem anerkendte teknikker og kreative værktøjer, vil jeg sørge for at de produkter jeg levere er af højeste kvalitet. Fordi jeg arbejder iterativt, kan jeg med større sikkerhed levere produkter i deres bedste udgave.
Erfaring – fra arbejde på campingpladsen og tidligere arbejdspladser
Grundig – kæler for detaljen
Teknisk dygtig – kan kode i bash, lidt python, html og css. Arbejder også tit med netværk og andre tekniske systemer. Erfaring inden for video, grafisk design, storytelling og programmering.
Fordybelse – Evne til at fordybe mig i projekter. Jeg kan få mit liv til at dreje sig om det jeg arbejder med.
Ærlig – jeg siger det som jeg oplever det.
Arbejder effektivt. Spilder ikke min tid. Planlægger mit arbejde.
ADHD – jeg har en evne til at opbygge hyperfokus.
Weaknesses:
ADHD – kaos – kan være kaotisk i mit arbejde.
Skalérbarhed – jeg er kun 1 person i virksomheden = begrænser størrelsen af projekter jeg kan tage ind.
Overarbejder – jeg arbejder ofte for meget og laver for meget
Mental sundhed – i øjeblikket har jeg mange negative udefrakommende faktorer i mit liv.
Manglende erfaring – som virksomhedsdrivende.
Udstyr – har det nødvendige, men er begrænset af udstyrets kapacitet og kvalitet.
Tid – jeg er blevet far, og det tager tid.
Opportunities:
Gå sammen i syndikat med kollegaer i faget, så man kan tilbyde at løse større opgaver.
Netværk – bruge mit netværk til at få de første opgaver i hus. Der er rig mulighed.
Markedet i eventbranchen er i fremdrift, lige så i spiludviklingsindustrien i Danmark. En gylden mulighed for at komme med i opsvinget.
Tid – jeg er på SU og får løn, så derfor har jeg større økonomisk frihed til at starte virksomhed.
Threats:
ADHD – kan gøre mig uarbejdsdygtig i perioder som kan gøre det svært at få afleveret projekter.
Manglende erfaring – jeg kan risikere at mister kunder og penge, fordi jeg ikke ved hvordan man drifter virksomhed
Overarbejder – det koster mange penge at lave arbejde ingen betaler for. Jeg skal være klar i mine aftaler med kunder, og holde mig til aftalerne.
Tid – hvis tiden løber fra mig, risikere jeg at skulle betale penge tilbage til kunden.
Udstyr – uden det rigtige værktøj, kan jeg ikke levere de lovede produkter i den lovede kvalitet, så måske jeg skal overveje at leje udstyr til større projekter.
Dygtigere og mere erfarne multimediedesiganvirksomheder kan nemt “tage” kunder fra mig, fordi deres portefølje er tungere og tykkere.
USP
Hvad er en historie? Chat-GPT 3.5, en LLM af virksomheden OpenAI, og den siger “Historier underholder, uddanner, inspirerer eller informerer ofte læseren eller lytteren og kan udforske forskellige temaer og budskaber.”. Jeg tror på at din virksomhed er bygget på din og jeres historie. De historier er det som driver jer. Jeres historie er jeres kerne, og rummer også jeres visioner. Jeres historie er det som skal definere jer. Selv før den lange fortælling, gemmer der sig en for-fortælling. Jeres historier og fortællinger er jeres tungeste lod i jeres relationer til jeres kunder. MakerSjæl bruger jeres identitet, til at vise verden hvem i er.
Gennem fortællingen kan vi vise kunderne vej til jeres virksomhed.
Personaer
En stor del af det data jeg har behandlet i projektet indtil nu, har været for at danne stærke personaer, som skal støtte resten af mit projekts tilblivelse. Man laver personaer for at være sikker på at man holder sit scope med projektet. Man sikrer at man sigter på den rigtige “fiktive person” i ens segment, og derved i sidste ende laver en løsning der er mere relevant for modtageren.
Primær persona
Sekundær persona
Discovery 2. gang
Her tager jeg et skridt tilbage til discovery-fasen. Det gør jeg fordi jeg nu har et solidt fundament, scopet med mit projekt, og derfor kan gå videre. Ved hjælp af mine personaer, de andre konkretiserede værktøjer i interpretation-fasen, og den indsamlede data, kan jeg nu udføre en visuel research.
I min visuel research hentede jeg en masse inspiration og pejlinger, som jeg har forsøgte at konkretisere til faktiske udkast og idéer. Denne del af processen kastede to ting af sig: et moodboard, og en styletile.
Et moodboard bruges til at indfange designidéer, kommunikere et “feel” eller en følelse, eller måske til at udforske farvesammensætning. Moodboardet danner ramme for at designe en styletile i overgangen til experimentationfasen.
Moodboard
Styletile
Styletiles skal fungere som designsprogsskabelon mellem designeren, projektet og projektets interessenter. I dette projekt er bærer jeg alle tre hatte, men deler dog den sidste hat med interessenterne, som er mine personaer. Alt multimediedesign i projektet bliver baseret på denne styletile. Det gælder alt fra dokumenter til projektets færdige produkt. <– Bare et lille hint til den første af de 8 gyldne regler: “strive for consistency”.
Experimentation
I experimentation-fasen skal der samles feedback og bygges prototyper. Det handler om at få gjort ens idéer og tanker til virkelighed, og teste om de holder! Her startede fasen ud med silent-feedback på skolen. Mit styletile var under udvikling under silent feedback.
Silent feedback
Det drejer sig om at skabe et miljø hvor respondenterne, til den ønskede feedback, kan være så ærlige som muligt. Det blev sat op så vi ikke skulle interagere med hinanden, så vi kunne forblive følelsesmæssigt neutrale. Vi skulle altså gå fra projekt til projekt og tilbyde feedback til projekterne individuelt.
Feedback fra dagen:
Nogle af punkterne havde jeg svært ved at tolke ind i projektet, mens andre faktisk ændrede mit projekt. På baggrund af feedbacken mit styletile simplificeret i overskrifter, og der blev sorteret farver og tilføjet knapper. Dertil udviklede jeg et logo, også på anbefaling. Jeg forsøgte at udvide mit projekt til folk i detailfaget, ved at være mere konkret med mine tilbud.
Ideation 2. gang
Efter at have modtaget feedback, blev jeg naturligt tvunget tilbage i ideation-fasen, så jeg kunne indføre ændringerne og tilføjelserne
Styletile efter feedback:
Experimentation 2. gang
Nu begynder selve produktudviklingen, og dertil hører prototyping. Det er vigtig at iterere over de idéer man får, fordi man for hver gang raffinerer dem hver gang. Man arbejder altså hermeneutisk, det vil sige at man forholder sig til sit arbejde over flere omgange. I denne fase holder jeg fokus på at få skabt prototyper, og gerne i forskellig detalje grad. Først lavede jeg paper-prototypes af wire-frames, derefter lavede jeg en lo-fi wireframes, efterfølgende byggede jeg en hi-fi mock-up prototype og til sidst byggede jeg hjemmesiden, på baggrund af alle de foregående prototyper.
Paper-prototypes (lo-fi)
Stregtegninger på papir, som skal understøtte indholdet. Baseret på visuel research tidligere i processen.
Wire-frame
Her arbejdede jeg nærmere med C.R.A.P. i et forsøg på at fremme indholdet, ved hjælp af layout. Mine designvalg er alle med udgangspunkt i at styrke layout. Ingen content-choices her!
Her er et udpluk fra C.R.A.P. overvejelser i processen:
Proximity / Repetition:
16px til sammenhængende elementer
48px til adskilte
Mål ovenfor er baseret på REM systemet. I mit tilfælde har jeg valgt at definere min rem som 16px = standard højde.
Contrast / Alignment:
Alle elementer holder 16px til kanten, med mindre det er billeder. Det fremhæver billederne at de går til kant og giver dem en smule kontrast til knapper og tekst.
Knap til CTA på forside nederst er rykket til højre som “kontrast” eller “break the pattern” !
Mock-up
Nu skal der tages stilling til indholdet. Det generelle layout er skabt, og nu skal vi sørge for at skabe brugbarhed, læsbarhed og feedback til brugeren. Mock-up blev også brugt til at visualisere min vision, og få første smag på hvordan siden skulle se ud. Prøv den her:
I denne prototype har jeg brugt 8 golden rules til at udvikle brugerfladen.
Consistency:
Brug “streger i firkant” som designsprog
Vær opmærksom på CTA som eksempelvis footer CTA og forside CTA
Shortcuts:
En stærk footer, hjælper brugere til hurtigere betjening af din side, og generel nemmere kontakt!
Feedback:
Giv dine brugere feedback! Når de hover over en knap, skal den reagere. Det samme når de trykker!
Jeg vender tilbage til 8 golden rules i næste prototype, fordi de bliver mere relevante i udviklingen.
Hjemmeside
Nu skulle al ting blive til virkelighed. Hjemmesiden skal kodes! Her har jeg selvfølgelig fokus på det tekniske. Udvalgte ting jeg har fokuseret på er: WCAG, 8 golden rules, optimering, effektivisering.
(Web Content Accessibility Guidelines) er tjekket løbende med: https://achecks.org/checker/index.php – her er der blevet givet retningslinjer for hvordan elementer skal udformes for at eventuelle skærmlæsere kan læse siden korrekt. Jeg har haft fokus på at tilføje “alt”-attribute, for at sikrer at eventuelt synshæmmede kan forstå sidens indhold. Den melder 1 fejl på et i element, som er brugt i teknisk øjemed til portfolio karrusellen på forsiden. Det har umiddelbart ingen betydning for skærmlæseren i følge mine tests med onlineværktøjer.
8 Golden Rules
Error handling
Hav et system, som kan håndtere fejl. Sørg for at brugeren bliver tilbudt løsninger på problemet. Gerne forskellige, så man kan holde brugeren på siden.
404 side – fejlside – en side som ikke eksistere
500 side – fejl – server der ikke kan løse request, interne fejl
Reversal of Actions, Memory Load & Locus of Control
Sørg for adgang til navigationen på alle tidspunkter.
Det skal være nemt for brugeren at navigere, og det skal uden frygten for at fejle, eller vælge permanente forkerte valg.
Optimering
Optimering drejer sig om at have fokus på load-times, load-orders og cache control. Jo hurtigere siden kan respondere på brugerens input, jo bedre. Det betyder nemlig at man undgå unødvendigt overhead.
Igennem Google Lighthouse, og netværks-overvågning i Chrome udviklerværktøjer, kan man danne sig et overblik over hvilke elementer der loades “for sent”. Jeg blev opmærksom på at mine fonts fra google stod i vejen for FCP (First Contentful Paint) og LCP (Largest Contentful Paint). For at ændre load-orderen kan man med fordel bruge javascript-biblioteker, men fordi de er bandlyst, må vi nøjes med de værktøjer HTML tilbyder. Vi bruger relationen “preload” i <head> til at få billeder i header, hero og menu til at loade først. Vi løsriver altså elementerne fra den typiske load-order. Mine fonts henter jeg direkte fra googles bibliotek, og pre-loader på siden, så jeg ikke skal igennem googles style-system fra google fonts, som har det med at sløve indlæsningen drastisk.
Effektivisering
Alle mediefiler skal igennem en optimering. Ofte er billeder og videoer lagret i højst mulige kvalitet, uden hensynstagen til brug online. Når en side skal indlæses, har filstørrelser alt at sige for sidens indlæsningshastighed. Derfor har jeg valgt at bruge google webp-format (til billeder) og webm-format (til videoer), som halvere størrelsen på filen, men beholder samme kvalitet, i forhold til en png, eller jpg-fil. Enkelte steder har jeg været tvunget til at bruge en gif, simpelthen fordi jeg ikke har mediet i andet format, og der desværre ikke var tid til at reproducere materialet i Premiere Pro. Derudover skal dine filer også komprimeres. Man kan ikke nøjes med at konvertere medie-filerne til webp og webm formatet. Nogen kvalitet må man gå på kompromis med, men ofte er det overhovedet ikke synligt i sidste ende. Se eksempelvis på billedet af mig på forsiden.
Evolution
Denne fase er en “elastisk” fase. Med det mener jeg at mens hjemmesiden blev udviklet, bevægede jeg mig mellem experimentation og evolutionfasen. Med det skal forstås at man implementere en løsning på hjemmesiden, og går til evolution-fasen for at evalurer ens fremskridt. Man iterere altså over hjemmesidens løsninger, udvikling og indhold.
Efter aflevering, til forberedelse
For at forsætte min videreudvikling og forbedring af hjemmesiden vil jeg gerne bruge følgende to værktøjer til at indsamle mulig feedback.
Heuristisk evaluering
Heuristisk evaluering er et værktøj som forbinder sig til de heuristiske principper af Jakob Nielsen, 1994. Det er 10 tommelfingerregler som er baseret på studier om menneskets hjerne og adfærd i forbindelse med interaktive designs. Med det kan jeg finde umiddelbare fejl i min brugerflade, uden jeg nødvendigvis skal samle mange respondenter. Det kan gøres selv.
Brugertests
Brugertests af respondenter i målgruppen kan give et meget vigtigt indblik i mulige forbedringer af siden. Jeg kan i samme ombæring få data om min målgruppes adfærd på min brugerflade.
Min tanker er at kører en think-aloud test, med enkelte mål for respondenten om at tage kontakt på siden og generel/specifik viden søgning. Jeg regner med at have mellem 5-8 respondenter fra mit målgruppesegment.
Refleksion
Først gør jeg det Andrea siger jeg ikke må: Shit jeg har lært meget ;-). Min største udfordring har været mine personlige forhold. Jeg blev far, min egen far fik konstateret kræft, og jeg har skulle passe et arbejde undervejs. Tidsstyring har været essentielt for mig. Kode-delen har været nemmere for mig, fordi jeg har tidligere erfaring med kodning før. Jeg har på nogle punkter måtte gå på kompromis. Min energi er her til sidst blevet meget lav. Jeg vil gerne fordybe mig yderligere i kodning i fremtiden. Jeg kan se nogle steder hvor programmering i javascript kunne gøre nogle ting meget nemmere. Eksempelvis burgermenuen. Med javascript bliver koden kortere og simplere – vel og mærket hvis man bruger systemer som Saas. Jeg har også måtte droppe en kontaktformular, fordi jeg satte mig et mål fra starten om at alt på siden skulle fungere 100%. I den forbindelse glæder jeg mig til vi måske? skal have om php-systemer og php-calls.
Note to future self: Check yourself before you wreck yourself ! – Forventningsafstem i tide, så du kan leve et mere helt liv undervejs.
Mit råd til kommende MMD’er og mig selv. Lyt til StudMaks – lav en tidsplan – spørg om hjælp!
Vi snakkede om at design af plakaten. Vi blev anbefalet at se ind i ‘infografik’. Af hvad jeg kunne se, er infografik meget brugbart. Man hjælper læseren med at forstå komplekse processer, med simple grafiske illustrationer, og tilhørende fokuserede tekst-dele. Jeg foreslog “snakes and ladders” som analogi.
Ferie.. Det er helt OK at glæde sig
Efter et meget indholdsrigt semester, sagde vores StudMaks at det er helt naturligt at glæde sig til at være færdig. Nogle fortalte om hvordan de selv følte sig stolte og tilfredse efter eksamen (her talte vi IKKE om karakter, men om følelser). Jeg selv, glæder mig meget til ferie. Det er tiltrængt.
Ingen akademisk rapport i P3
Nogle af vores StudMaks fortalte om at de faktisk skulle skrive akademisk rapport til P3. Ud af det fik vi en samtale om at et studie er under konstant forandring og forbedring, og at man i bund og grund bare skal forholde sig til læringsmålene. Det viste sig at der var nogle ting som vi så havde fået tidligere, som eksempelvis brugertests, og anden generel undervisning. Konstant forandring og forbedring holder også vores undervisere skarpe og vel også fortsat interesseret i faget.
Refleksion
Ud over ovenstående havde vi ikke det store at tale om. Mit indtryk er at vi faktisk rigtig glade for hinanden, men også at obligatorisk ordninger som Studiemakker på Tværs, altid vil have en grad af pseudoarbejde. Det gør ikke ordningen mindre relevant, tværtimod, fordi følelsen af pseudoarbejde kommer også af mangel på forståelse. Jeg er overbevist om at selvom vores kære StudMaks snart skal på 4. semester, har vi stadig stor gavn af hinanden.
Vi har holdt åbne spontane sparrings-møder på discord. Det vil sige at alle i klassen kunne møde op og få inspiration, udveksle problemer eller bare snakke om løst og fast.
5. maj 1. møde:
2 andre studerende og jeg snakkede om organisering af projektet, og belæg for vores målgruppevalg. Vi fandt ud af at man godt kan bruge Danmarks Statistik til at stille skarpt på ens målgruppe. Vi har blandt andet fundet data på kønsfordeling inden for forskellige branchekoder, for at kunne lave en bedre persona i sidste ende.
Vi mødtes 5 studerende og snakkede om personaer. Der var tvivl om hvorvidt man skulle have dem med. Personligt anbefalede jeg klart mine medstuderende at tage personaer med, så man kan holde sit “scope” (retning) i sit projekt.
Jeg hjalp også en medstuderende med at forstå relative- og absolute-path. Nogle links og objekter i hendes filsystem linkede ikke til de korrekte stier. Dette virkede også som en repetition for mig selv. Alle virkede glade <3.
– Eksempel på navigation i relative-path
6. maj 3. møde:
2 andre studerende og jeg snakkede løst og fast om planlægning og krav. Det er vigtigt at holde sit scope med ens projekt, så arbejdsopgaverne ikke løber fra en. Hvis man ikke tidsstyrer kan man risikere at projektet vokser sig for stort for tidligt, hvilket kan resultere i at man misser sin deadline og at projektet derfor fejler.
7.maj 4. møde
En studerende og jeg snakkede om forskellige designværktøjer. Vi kom frem til at værktøjer som moodboard, styletile og håndskitser er essentielle til at kunne fokusere projektet, og igen at holde scopet.
Jeg og 2 andre blev enige om at silent-feedback skal være en pejling mellem os studerende. Det er en gylden chance for at fange åbenlyse tidlige fejl og mangler.
14. maj 5. møde
I dag talte vi om:
Flex i CSS
Forventningsafstemning af projekt
JavaScript og frameworks
Flex i CSS
Flex kan være svært, derfor er det vigtigt at dobbelttjekke sine subs og mains. Det vil sige at hvis du ikke har dine ting i de rigtige containere, kan du ikke organisere sub-containere korrekt, og derved ikke opnå ordentlig alignment.
– Super fed side med overordnet tips og tricks til Flex
Forventningsafstemning af projekt
Projekt 3 handler om vores proces. Derfor skal vi huske at lave det som støtter os i processen. Det betyder at man nogle gange må sortere noget fra, man gerne ville have med. Jeg måtte nøjes med mock-up af mobilsiden. Dertil skal det siges at jeg havde lavet wireframe (lo-fi – paper) til begge sider. Layout er på plads, og kan derfor godt laves uden. Hvis jeg var ansat i en virksomhed som mock-up-bygger, vill jeg selvfølgelig lave alle, som er krævet af proces, kolleger og mit arbejde. Jeg blev heldigvis gjort opmærksom på at det kun er ting og projekter, både skolerelateret og privat, som skal indgå på præsentationsporteføljen. Tak Sophie! <3
JavaScript og frameworks
Det er ikke tilladt at bruge frameworks. Det er fordi vi skal eksamineres i basic HTML og CSS. Derfor skal side udarbejdes ud fra vores nuværende skill-set. “En anden god gang” tænker jeg. Der er jo nogle meget stærke animationsværktøjer i Bootstrap-Sass systemet. JavaScripts er ikke et krav til dette semester, så derfor er brugen deraf op til en selv. Du bliver ikke vurderet derpå.
FORBUDT!
16. maj 6. møde
En medstuderende og jeg selv, snakkede om fonts, metoder til import, og vigtigheden af fallback-fonts. Det er vigtigt at vi er opmærksomme på at ikke alle fonts fungere overalt. Man skal derfor sikre sig at der er en font til backup, som eksempelvis:
Her der referere vi til en font-familie af sans-serif. Det betyder at hvis den importerede font Roboto ikke er tilgængelig, skal der bruges den først tilgængelige sans-serif font på systemet som indlæser siden.
19. maj 7. møde
En sød medstuderende fortalte at personen havde misset nogle vigtige informationer til kick-off, og derfor var kommet alt for sent i gang. Vi snakkede om vigtigheden af at spørge til råds hos medstuderende, og i tilfælde af pres, forventningsafstemme med sig selv. Nogle gange er laveste bar for succes, den eneste løsning. Jeg håber alt går for dig <3
Mange løse møder efter d. 19. maj
Efterfølgende blev møderne mere løse. Jeg tilbød at man kunne mødes online, nogle gange tilbød nogle andre. Vi snakkede meget om tekniske løsninger og problemer. Mange forstod ikke github og ftp til subdomæne. MEN fordi vi sad sammen tit, fik vi hurtigt styr på det. Jeg valgte også at installere Rust Desk, fordi når man skal vise hvordan man løser tekniske ting og udfordringer, kan det være nemmer hvis man kan styre musen, og simpelt sagt “VISE HVORDAN”. Det viste sig også at være en stor succes.
Refleksion: Øvelse gør mester!
Jeg valgte i starten af vores P3-forløb at tilbyde åbne sessioner, hvor vi kunne tale om alt fra personaer til HTML/CSS. Det viste sig at vi var flere der fandt det brugbart at snakke med hinanden sådan løbende. På billede har jeg bare taget et lille udklip af de beskeder man kan indlede sådanne møder med.
Det betød også at jeg fik en gylden mulighed for at repetere vores undervisningsstof igennem processen af at hjælpe andre. Jeg fik selv “gratis” feedback løbende, fordi jeg havde så mange muligheder for at se de andres arbejde, og de så mit.
Jeg vil klart gøre brug af samme metode i fremtiden.
Opgaven lyder sig: Lav en animation og implementer den på en hjemmeside ved hjælp af CSS. Animationen skal laves ved hjælp af et spritesheet. Til at fastlægge historien, kan man bruge et storyboard. Til at tegne animationen skal man bruge illustrator.
Som man kan se i den class der hedder .sprite kan man se jeg har valgt at lave animationen i 1000px horisontalt og vertikalt: 1 frame = 1000×1000 px, og fordi der er 23 frames bliver der til 23000px bredde. Jeg oplevede at hvis jeg skulle præsentere min animation på den sorte baggrund, hvor opløsningen forsat var pæn, virkede det mere passende at skrue op til 1000px fra 500px.
Jeg har også valgt at centrere animationen med flex-systemet. Det blev bare pænere i sidste ende.
Spritesheet & illustrator
Mit spritesheet endte med at se ud således:
I processen brugte jeg et storyboard til at fastlægge historiens udvikling. Den blev meget rudimentær, men fangede det vigtigste:
Forside StoryboardBagside Storyboard
Fordi jeg har arbejdet i illustrator før, satte jeg en udfordring for mig selv: Kan jeg løse opgaven med 3D i illustrator?
Det resulterede i en dybdegående øvelse i at lave 3D objekter, og påføre grafiske teksturer derpå:
– Screenshot af værktøjet 3D og Materials i illustrator
Her er det muligt at stille på viewporten (synsvinkel), ekstruderings-metode (revolve, plane, inflate, extrude), og andre 3D-formningsværktøjer.
Her kan man indsætte teksturer:
Nede i properties kan man se at jeg har sat vingummi (Graphic 2) på den grønne firkant som er markeret. Det er et lagsystem, så man kan tilføje flere lag.
Refleksion
Ud fra at det var første gang jeg har lavet en animation i CSS, syntes jeg produktet blev rigtig godt. Det er vigtigt at være opmærksom på ens format, dvs. opløsning, filtype, shotplan og rækkefølge, tidligt i processen. Hvis ikke man er det, kan man risikere at skulle lave ens animation 2 gange. 3D værktøjet i illustrator kan også vise sig meget brugbart i forbindelse med design af plakater og lignendende, fordi man kan skabe dybde og derved dynamik i sine projeketer, ved at teksturere 3D objekter. Background animationer oplever jeg ikke bliver brugt i samme omfang som svg animationer bliver brugt i nutiden. Svg animationer er også langt mere tekniske, hvilket jeg gerne vil fordybe mig i i fremtiden.
Vores 2. studiemakkermøde drejede sig hovedsageligt om P2, P3 og generelt projektarbejde.
Vores søde StudMaks gav os nogle fantastisk gode råd:
Akademisk rapport kræver minimum 3-4 dages arbejde!
Man skal forvente at arbejde i weekenden
InDesign tager længere tid end man tror.
Uddelegér!
Man kan ikke blive ved med at påtage sig opgaver. Det er essentielt at uddelegere arbejdet mellem alle. Det behøver ikke være en ligelig arbejdsbyrde, men det skal være inden for folks evner, ambitioner og tidstilgængelighed.
Ingen siger dig imod, hvis du tilbyder at løse opgaven, i stedet for at tvinge alle andre til at arbejde hurtigere, og få deres accept!
Det er ikke nemmere at droppe ud, og gøre det selv. Brug tid på at lære at være i en gruppesammenhæng. Det kræver at man kan sluge nogle i kameler, og at man tør være tålmodig, ikke mindst sige sin mening.
Arbejd med deadlines – det gør opgaverne mere konkrete, og hjælper de individuelle medlemmer med at få lavet mere, på kortere tid, i højere kvalitet, og få en dybere fordybelse.
Projektstyringsmetoder:
Kanban-metoden <– DET HER SKAL JEG HAVE UNDERSØGT!
Værktøj: Trello
Projekt 3
Du laver hele projektet selv! Der er meget at holde styr på, så styr din tid!
Alt i alt har vi fået en fantastisk Studiemakker-på-tværs-gruppe! De er meget imødekommende. Jeg har allerede haft stor gavn af at snakke med dem alle. De er virkelig empatiske på en rigtig fed måde! Må alle få så gode makkere!
